Smartlog v3 » Maria on Tour » 15.10.12: Arbejde med HIV
Opret egen blog | Næste blog »

Maria on Tour

Følg med mig ud i verden :)

15.10.12: Arbejde med HIV

15. Oct 2012 17:35, mariaikina

Jeg har nu været på centret for HIV-smittede børn (MSPN) i en uge. Der er 14 børn på centret og de fleste af dem er ”indlagt” sammen med en forælder, som typisk også er smittet. De er meget syge når de kommer der, så centret sørger for, udover den medicinske behandling, at de får sund ernæring, og forældrene får undervisning og rådgivning. Typisk bliver de i 3 måneder på centret, og bliver så sendt hjem, hvor de selv skal klare skærene med den nye viden de har fået fra centret. Mange af dem kommer dog tilbage igen og igen. 4 af børnene bor endda fast på centret, fordi de enten har mistet deres forældre (pga. HIV) eller man ikke ved hvor de befinder sig.

Det er meget stigmatiseret at have HIV i Nepal, desværre, så man hører mange historier om at børn ikke får lov til at gå i skole, kvinder bliver udstødt af deres familier, og de må derfor klare sig selv. Langt de fleste af børnenes historier, ligner hinanden; en ung mand rejser til Indien for at finde arbejde og når han kommer hjem får han børn – og sidenhen viser det sig at børn og kone er HIV-smittede. Manden stikker af fra familien så snart det bliver opdaget at han har smittet dem med HIV; dels efterlader han en udstødt, HIV-smittet kvinde med sine børn alene – men han stifter sandsynligvis også en ny familie og smitter dem med HIV et andet sted i landet.

MSPN er et rigtig fint sted, men som alt andet – meget fattigt. Børnene er tydeligvis usoignerede, deres tøj er gammelt og slidt, og drenge og piger deles om tøjet. Der er dét, der er. Hele dagen befinder de sig udenfor på et tæppe sammen med alle os frivillige – her går de ”i skole” på jorden. De har hver deres hæfter som de skriver i. De har matematik, engelsk og nepalesisk, men de har kun én lærer og hun er der kun et par timer om dagen, og nogle gange slet ikke. Så underviser vi andre lidt i stedet for, men det er svært når der er så stor aldersspredning (2-14 år), og man ikke har noget klasselokale. Kl. 11.30 er skolen slut, og så må de lege. De har nogle bolde, et sjippetov, duplo og nogle spil. Legetøjsafdelingen er faktisk helt ok udstyret.

Maden er god. Det er vegetarisk, men bedre end det jeg får på skolen. Til gengæld vrimler det med kakerlakker i køkkenet – det virker ikke til at genere køkkenpersonalet.

Modsat når jeg har undervist i engelsk, kan det være lidt svært at finde sin rolle her. Man vil jo gerne gøre noget og være behjælpelig. Indtil videre har jeg fundet mine administrative kundskaber mest brugbare, og har derfor hjulpet dem med at lave nogle registreringsskemaer, så de ikke bare tager noter til de enkelte børns historier, men udfylder nogle skemaer i stedet for. Det gør det nemmere for dem at huske det hele, og samtidig også lidt lettere at vende tilbage til senere. Ved ikke helt hvad mit næste projekt bliver…

… Men i dag var også min sidste arbejdsdag inden deres festival, så i morgen tager Annie, Kuun og jeg (sammen med tre andre frivillige) til Pokhara for at trekke i 4 dage op til Poon Hill, og dernæst tilbringe en forlænget weekend i Pokhara. Jeg glæder mig rigtig meget – tror det bliver en ret fantastisk tur. I weekenden var Kuun, Annie og jeg alene i huset, så vi blev rigtig kulturelle. Fredag så vi Pashupatinath (hvor de kremerer de afdøde før de smider dem i floden) og dernæst Boudnath Stupa som er en stor Buddha-statue, omgivet af hyggelige caféer og gallerier. Lørdag og søndag tog vi til Thamel (turist-centrum) og fik vasket vores tøj, drukket Tuborg, spist pizza og gået ture inde ved Durbar Square samt ude i den gamle bydel, Bhaktapur.

Jeg er stadig ret vild med stemningen på gaden – nepaleserne er et varmt, hyggeligt og smilende folkefærd. Jeg har ikke haft nogle ubehagelige oplevelser med menneskerne endnu. Værre er det at se døde hvalpe og hunde med store betændte sår i vejkanten, samt udmagrede køer der spiser af skraldevognen, på vej til arbejde. Det kommer jeg nok ikke til at vænne mig til… Men forude venter frisk bjergluft og smuk udsigt den naeste uges tid - det bliver dejligt!!

 

Relaterede