Smartlog v3 » Maria on Tour » 10.10.12: Hverdag på nepalesisk
Opret egen blog | Næste blog »

Maria on Tour

Følg med mig ud i verden :)

10.10.12: Hverdag på nepalesisk

10. Oct 2012 11:32, mariaikina

Så har jeg været her i en uge. Det føles som 100 år, fordi der er sket så meget nyt, men det kan jeg godt huske fra Kina. De første dage går langsomt, og de sidste dage og uger flyver af sted. Børnene på skolen har eksamener i denne uge, og derefter har de 14 dages skoleferie på grund af en national festival de kalder Deshain. 16.-22. oktober skal jeg ud og trekke med Projects Abroad i et område der hedder Anna Purna. Men i denne uge og ugen efter min trekking tur er der altså ikke arbejde til mig på skolen, og jeg har derfor haft første dag på et center for HIV-smittede børn i dag. De har så mange frivillige der i øjeblikket at man kun har halve dage, så jeg har lidt ekstra fritid. Jeg møder ind mellem kl. 8-9 og går hjem igen omkring kl. 12-13. Det tager 35-40 minutter at gå hen til centret – så man får også oplevet den nepalesiske trafik på tæt hold. De har ikke fortove (og heller ikke rigtigt veje), så det er bare et stort misk-mask af mennesker, cykler, busser, tuck-tuck’er, motorcykler, lastvogne, køer, gadehunde, høns, geder og ikke mindst store mængder af affald. Men det er også en oplevelse :)

Er der noget man kan sige om Nepal, så er det utrolig utilregneligt. Man aner aldrig hvad man kan forvente at spise til morgenmad (ris, nudler, æg, toast, you name it), hvornår man næste gang har elektricitet (og dermed vand – no power, no shower!) og endnu mindre hvornår man næste gang har internet og i så fald hvor og hvor længe. Det eneste man ved med sikkerhed er, at man ikke skal regne med noget. Det gør det vildt svært at planlægge hvornår jeg kan snakke med min familie, venner og kæreste på skype – og tidsforskellen på 3 timer og 45 minutter kommer oven i planlægningen. Men det er også svært at løbe en tur, hvis man ikke ved om man kan tage et bad når man kommer tilbage. Men det er naturligvis også en del af charmen. Det skal man bare lige huske sig selv på ind imellem.

Utilregnelig elektricitet betyder jo naturligvis også, at vi ikke har noget køleskab eller nogen fryser, men ris skal heldigvis ikke opbevares på køl, så det er ikke noget større problem. Tøjvask foregår også i hånden, men det er jeg ikke kommet til endnu. Jeg kan tage det med til Kathmandu i weekenden og få det vasket ordentligt derinde – der må være en grænse for galskaben :)

På vej hjem fra arbejde i går fandt jeg et center, hvor de underviser i yoga og en masse naturmedicin. Så i morges kl. 06.30 stod jeg og Annie op til yoga på nepalesisk, og det var bestemt interessant, og vi skal af sted igen på fredag. Det er dejligt med noget bevægelse, for når man sover på en træbænk med et vattæppe over, så bliver man altså noget radbrækket. I går morges tog jeg mig en løbetur inden det blev rigtig trafikeret på vejen. Det var helt okay, og det vil jeg helt sikkert gøre igen. Jeg fik godt nok mange undrende, stirrende blikke med på vejen, men de vænner sig vel til det, hvis jeg gør det til en vane…

Der er masser at fortælle om min værtsmor – hun er en fascinerende kvinde, der gør utrolig mange gode ting. HIV centret er klart også en beretning værd, men jeg gemmer det til jeg ved noget mere, og så kan I få hele historien på én gang! Nå, ja, og så var det der river rafting en fantastisk smuk og underholdende oplevelse – men det virker som om det allerede er længe siden nu :) Desværre er der ingen billeder, fordi vores vandtætte kamera faldt i vandet…

Jeg håber alt er vel derhjemme – jeg glæder mig til jul og frisk luft om et par måneder!! Knus Maria

Kommentarer

  1. edy leerbeck
    11. Oct 2012 10:25
    1


    Hej Maria . Hvor er det spændende alt hvad du oplever . Jeg glæder mig vildt til at høre mere når du er hjemme igen.
    God fornøjelse i bjergene , men det bliver nok lidt hårdt .
    knus og kram

    farmor

Relaterede